Højesteret sender slet skjult besked til DeSantis: Du taber!

Ron DeSantis, Floridas guvernør, fik en ikke så behagelig lille besked fra Højesteret. DeSantis er blevet sagsøgt af Disney for at have ophævet kontrakter Disney havde med Florida. I en ikke relateret dom fra Højesteret, skrev en dommer slet skjult, at Disney havde ret.

Slagsmål i Florida
Floridas guvernør, Ron DeSantis, er i gang med et større slagsmål med Disney i Florida, som tidligere har været beskrevet her på siden. Disney er en af de største arbejdsgivere og skatteydere i Florida, og har længe haft en særstatus i staten. 

Sagen startede da DeSantis fik vedtaget en ny lov i Florida, der gjorde det ulovligt at tale om LGBT forhold i folkeskolen. Den såkaldte “Don’t say gay”-lov. Disney gik offentligt ud og kritiserede loven, og det fandt Desantis sig ikke i. Han truede Disney af flere omgange, og endte med at tage Disneys selvbestemmelse fra dem og at annullere nogle større kontrakter, der var indgået med Disney. 

Disney lægger sag an
Kort efter lagde Disney sag an ved en domstol i Florida. Disney mente at deres ytringsfrihed er blevet krænket, da de var blevet straffet for lovlige ytringer. Herudover anførte Disney, at USA’s forfatning forbyder staterne at blande sig i private kontrakter. 

Sagen afventer at komme for retten. Men nu er der måske kommet hjælp til Disney fra en uventet kant. Der faldt dom i en ikke relateret sag i Højesteret i sidste uge. Dommen vedrører nogle andre paragraffer i USA’s forfatning, men havde intet med Disney-sagen at gøre. Men ud af ingenting, skrev dommeren i afgørelsen, at der var andre dele af forfatningen, hvor staternes beslutninger kunne blive overrulede af domstolene, som f.eks. den paragraf nævnt af Disney, omkring når en stat blander sig i en privat kontrakt. 

A similar principle applies with respect to the Contracts Clause, which provides that “[n]o state shall… pass any… Law impairing the Obligation of Contracts.” Art. I, §10, cl. 1. 

Det er ikke en del af forfatningen, som ofte kommer i spil, og den vedrører ikke emnet i dommen i øvrigt. Så det virker til, at Højesteret har sendt en hilsen til Florida og DeSantis. Og måske lige så meget til den domstol, som skal høre sagen. 

Og den amerikanske forfatning tilsiger direkte, at staterne ikke må vedtage love, der blander sig i offentlige eller private kontrakter. Art. I §10, cl. 1. Højesteret har udtalt, at der er nogle få undtagelser. For eksempel hvor det er i samfundets interesse. Men i langt de fleste tilfælde vil det altså være forfatningsstridigt. Og i Floridas tilfælde, vil det være umuligt at argumentere for, at DeSantis’ hævnaktion mod Disney, skulle være i samfundet interesse. 

Handler mere om politik
Det gør dog nok ikke at Desantis ryster i bukserne. Det har hele tiden været klart, at Disney nok har en ret god sag. For DeSantis handler sagen dog nok ikke om jura og paragraffer, men om at positionere sig frem mod valgkampen mod Trump. DeSantis’ hovedbudskab har været et opgør med woke ideologier. Og slagsmålet med Disney har været en brik i hans spil om at vise sig som en, der aktivt bekæmper det, han anser som woke.

Related Posts