Trump er allerede i stor risiko for at ende i fængsel, og vi er ikke engang nået til de to måske alvorligste sager der venter ham
USAs to seperate retssystemer
Udover risikoen for flere år i fængsel, kan Trump nu også risikere at blive frataget muligheden for at stille op til præsidentvalget. Trumps seneste retssag omkring at tilbageholde fortrolige dokumenter har fået meget medieopmærksomhed. Men der er faktisk to sager mere på vej, som på nogle områder kan ende med at blive endnu mere alvorlige. Trumps rolle i stormen på kongressen den 6. Januar 2021 er ved at blive undersøgt og i Georgia er de ved at undersøge om Trump prøvede at ændre resultatet efter hans valgnederlag.
USA har kort sagt to retssystemer: Et på statsniveau og et på føderalt niveau. En sag i Georgia vil være under Georgia’s egne love. En præsident har kun magt på det føderale niveau, og kan kun benåde folk dømt under føderale love. Der har været spekulationer om, at Trump ville benåde sig selv, hvis han blev præsident igen. Men det vil altså ikke være muligt for Trump at slippe ud af sagen i Georgia på den måde.
Dagen USA aldrig glemmer
Voldsomme billeder gik verden rundt den 6. januar 2021, hvor en folkemængde overløb politiet og indtog USA’s kongresbygning. De fleste husker nok billeder af folk i Trump tøj der smadrer vinduer og politikere der må flygte for livet i gangene under kongressen. Fem mennesker, inklusiv en politimand, mistede livet på en dag, der anses for en af de sorteste dage i nyere tid i USA.
Da det i november 2020 stod klart, at Trump havde tabt valget til Biden, havde Trump allerede i måneder været i gang med at så tvivl om valgresultatet. Og efter valget intensiverede Trump sin retorik og sagde, at demokraterne havde fusket med stemmerne. Han fik opbakning fra mange republikanere og den indflydelsesrige tv-station Fox News, der uafbrudt kørte indslag om, hvordan valget var blevet stjålet.
Trump forsøgte på flere måder at omgøre resultatet. Han hyrede en hær af advokater til at anlægge søgsmål i mange af de stater han tabte. Han ringede personligt rundt til politikere og valgforordnede i forskellige stater og bad dem hjælpe ham. Han gik endda i gang at finde folk der ville være alternative valgmænd, som kunne stemme på ham i stedet for Biden, selvom det ikke var sådan stemmerne var afgivet.
Den 6. januar 2021 skulle USA’s kongress officielt godkende valget. Trump opfordrede på sociale medier og i flere taler, folk til at møde op i Washington DC og kæmpe for deres land.
Der er ingen officielle tal, men det er estimeret at over 100.000 demonstranter mødte op i DC den dag. Om morgenen holdt Trump en tale for folkemængden. Trump havde inden fået at vide, at mange var bevæbnede, hvorfor de ikke kunne komme igennem metal scannerne ind til området. Trumps svar: Fjern scannerne.
Trump holdt en ildsprudlende tale, hvor han opfordrede tilskuerne til at gå mod USA kongress og tage deres land tilbage. Lidt over en time senere stormede demonstranter kongressen efter at have overvældet politiet og smadret ruder for at komme ind.
Flere politiske ledere ringede til Trump for at få ham til at sende forstærkninger til politiet og for at få ham til at tweete til sine mange følgere at de skulle stoppe angrebet. I stedet sad Trump og fulgte med på tv, mens begivenhederne udfoldede sig.
Valgfusk eller løgn?
Der er aldrig fundet beviser for, at der skulle have været fusket med stemmerne til valget. Alle de søgsmål Trump anlagde har han tabt, og hans egen justitsminister har udtalt at der ikke var fundet tegn på ulovligheder.
Jack Smith, som Trump allerede kender fra hans sag omkring fortrolige dokumenter, blev samtidig sat til at undersøge Trumps forsøg på at ændre valgets udfald. Vi ved ikke endnu om Trump vil blive anklaget eller hvad Jack Smith har i tankerne, men vi kan godt gætte nogle af de forhold han vil kigge på.
Den største potentielle forbrydelse er, at Trump har opfordret til vold og optøjer den 6. januar. Næsten tusind demonstranter er allerede blevet anklaget for deres rolle den dag, og der er stadig flere sigtelser på vej. Flere sidder allerede i fængsel og nogle har fået lange straffe på over 10 år i fængsel. Og vigtigt for Trumps kommende sag er, at flere ledende skikkelser, der deltog i planlægningen, er blevet dømt under 18 U.S. Code § 2384 om konspiration til med vold at ville vælte regeringen. Paragraffen er blevet omtalt som lillebroren til paragraffen om landsforræderi. Så anklagemyndigheden har altså løftet bevisbyrden for, at der var tale om et forsøg på at omstyrte staten og ikke bare lidt uroligheder, som nogen har ment.
18 U.S. Code § 2384 om konspiration til at bruge vold til at vælte regeringen. Det vil nok være svært at få Trump dømt under samme paragraf, da han ikke direkte har været i kontakt med planlæggerne og deltagerne i angrebet på kongressen, eller selv har haft en praktisk rolle. Der skal nok noget mere konkret til for at mange kan vise en konspiration mod staten.
18 U.S. Code § 2383 om oprør mod staten. Under denne bestemmelse er det også ulovligt at have tilskyndet eller assisteret i et oprør mod staten. Trump tilskyndede sine støtter til at gå mod Kongressen og kæmpe, både på Twitter og i en tale på dagen. Man kan også argumentere for, at Trump assisterede aktionen ved at undlade at gøre noget for at forhindre den, selv efter at være blevet bedt om hjælp.
Det største problem her vil blive at bevise, at Trump havde til sinde at starte et oprør, og at han ikke bare mente, at demonstranterne skulle gå ud og demonstrere. Det vil blive en hård opgave for anklageren, men det hjælper, at mange allerede er blevet dømt for at forsøge at vælte regeringen. Mange af dem har udtalt, at de troede på det, Trump sagde, og bare fulgte ordrer. Det er et stærkt argument, at hundredvis af mennesker nu sidder i fængsel, men at ham, der opfordrede til handlingerne, går fri. Bestemmelsen kan give op til 10 års fængsel og gøre, at Trump ikke igen kan få en politisk stilling i USA. Hvis han bliver dømt under denne bestemmelse, vil han dermed ikke kunne blive præsident igen. Tanken bag loven er, at man ikke skal kunne arbejde for staten, hvis man har været med til et oprør mod selv samme stat.
18 U.S. Code § 1505 om obstruktion af officielle procedurer. Her handler det om, hvorvidt Trump med sine ord har forsøgt at obstruere kongressens certificering af valget. Her afhænger det igen af, hvad man kan bevise om Trumps fortsæt til at obstruere. Men det er en nemmere bevisbyrde end ovenfor, da det ikke skal bevises at Trump ville begå oprør med staten, men bare at han ville have certificeringen stoppet. Strafferammen er op til fem års fængsel.
18 U.S. Code § 286 om konspiration til at bedrage staten. Loven gør det ulovligt at konspirere med andre om at bedrage staten bl.a. via fremsættelse af falske påstande. At bedrage staten kan for eksempel bestå i, som ovenfor, at ville obstruere en officiel handling.
Trump var i gang med en plan om at udpege falske valgmænd, der ville stemme på ham i stedet for Biden. Trump har også gentaget påstandene om, at der blev begået valgsvindel, både på Twitter, i taler og i sagsanlæg. Der er dokumenter, der indikerer, at Trump godt vidste, at påstandene ikke var rigtige. En dommer i Californien fandt i en anden sag, at der var beviser til at støtte en anklage under denne paragraf.
Under denne bestemmelse vil anklagemyndigheden nok have gode kort på hånden. Strafferammen er op til 10 års fængsel.
18 U.S. Code § 1343 omkring at tilegne sig penge ved svig. Efter valgnederlaget begyndte Trump at samle penge ind via opfordringer til donationer fra sine støtter. Pengene skulle bruges til en fond, der skulle støtte de kommende retssager omkring valgsvindlen. Trump endte med på kort tid at rejse over 1.5 milliarder kr. I virkeligheden blev fonden aldrig oprettet, og pengene endte alle mulige steder. Når penge gives til en politisk sag, er der strengere regler for hvad de må bruges på. Men der er lidt mere rum for brugen, når det som her ikke er givet til et politisk parti. Paragraffen kræver også fortsæt, så det skal bevises at Trump vidste, at pengene ikke ville gå til retssagerne. Så sagen er ikke helt ligetil, og det kan blive op ad bakke for anklageren.
Der er en strafferamme på op til 20 år.
Jack Smith har kastet et vidt net, og der er rapporter om, at hans folk har interviewet et stort antal vidner omkring Trump. Der går nok flere måneder, inden vi får et anklageskrift at se.
Georgia on my mind
Fani Williams, en anklager i staten Georgia, har igangsat en undersøgelse af, om Trump har brudt Georgias love i forbindelse med valget.
I januar 2021 ringede Trump til Brad Raffensperger, der er den overordnede ansvarlige for valget i Georgia. Trump bad Raffensperger finde 11,780 stemmer mere for Trump. Det antal der ville gøre, at Trump vandt staten med præcis en stemme. Trump truede Raffenberger med, at han kunne ende i juridiske problemer, hvis ikke han gjorde, som Trump bad om. Raffenberger afslog og senere blev lydoptagelsen fra opkaldet offentliggjort.
Fani Williams er også i gang med at undersøge Trumps forsøg på at hyre falske valgmænd. I USA stemmer man teknisk set ikke direkte på præsidenten, men på en valgmand som så stemmer på den, der fik flest stemmer. Trumps plan var at snige de falske valgmænd ind til afstemningen, og de ville så stemme på ham i stedet, selvom han ikke havde fået flest stemmer. Disse valgmænd fik sammen med en Trump advokat også adgang til valgmaskiner i en kommune i Georgia. Der er normalt ingen uvedkommende, der må have adgang til maskinerne, men en lokal Trump støtte gav dem adgang.
Mange af de falske valgmænd, som også selv er under anklage, har indgået aftale med anklageren. De vil sandsynligvis vidne mod Trump mod at de selv slipper for straf. Dette forhold kan gøre det endnu sværere for Trump lejren i den kommende retssag.
O.C.G.A. § 21-2 indeholder adskillige paragraffer omkring valgsvindel. Blandt andet et forbud mod at rode med valgmaskiner og mod at true en valgforordnet med risiko for at de ikke kan udføre deres job. På nogle måder er Trumps planer så vilde, at de ikke er nævnt direkte i loven. Men på den anden side er det så grelt, at det er sandsynligt, at det vil falde under loven på en eller anden måde. Overtrædelse af loven kan give op til 10 års fængsel.
O.C.G.A. § 16-14-4 – Georgias version af den såkaldte RICO lov. Det er en lov, hvorunder man kan få strengere straffe, hvis man begår vedvarende organiseret kriminalitet. Loven er ofte blevet brugt til bandekriminalitet, og blev i sin tid indført for bedre at kunne få ramt af mafiaen. Især for at få ram på mafiabosser som ikke selv har udført kriminaliteten, men nok har beordret den og er del af organisationen. Og det passer meget godt til Trumps rolle i den aktuelle sag. Men loven kræver sådan set kun at man har begået mindst to lovbrud og at det er en del af en organiseret indsats. Her kunne anklageren pege på overtrædelser af valglovene, som nævnt ovenfor. Men også de gentagne urigtige udtalelser omkring valgsvindel kan falde ind under. Anklagen vil være, at alt dette har været en del af en større konspiration om at ændre valgresultatet i Georgia.
Det er ambitiøst at forsøge at bruge RICO lovgivningen på Trumps sag, men på den anden side er Georgias RICO love meget brede og anklageren har med succes brugt dem flere gange før i forskellige sager. Det springende punkt bliver at bevise Trumps indblanding i aktiviteterne og at vise, at han vidste, at der ikke havde foregået valgsvindel. Potentielt er der en strafferamme på op til 20 år i fængsel.
Anklageren har bedt om ekstra politi beskyttelse omkring domstolen til august, så de fleste forventer at anklageskriftet bliver offentliggjort til den tid.
Samlet set bliver det nok svært for Trump at undgå fængsel, med den lange række af alvorlige sager der nu er sat i gang. Og sagerne kan næsten ikke undgå at få indflydelse på præsidentvalget næste år. Om det er fordi Trump bliver udelukket fra at stille op, eller fordi han potentielt skal føre valgkamp fra fængslet.